Mandens basisgarderobe: Henleys

December 10, 2012

Vinteren har for alvor ramt Danmark og det er tid til at finde den varme undertrøje og de lange underdrenge frem. Skulle din undertøjsgarderobe trænge til lidt fornyelse har vi hos Brund altid et spændende udvalg af blandt andet Merz b. Schwanen og Schiesser, som vi i denne uge sætter fokus på. Henleys, grandads eller undertøjer med stolpe, kært barn har mange navne, men lige meget hvad du kalder dem, så passer de perfekt under en skjorte eller en ulden trøje. Merz b. Schwanen er tysk kvalitet, når det er bedst. Mærket blev grundlagt i 1911 af Baltazar Merz i de sydvesttyske Jura bjerge, men først her godt hundrede år senere er det blevet en fast del af danske kvalitetsorienterede tøjforretningers sortiment. Kvaliteten er dog den samme som dengang og alle trøjer bliver stadig strikket på de gamle maskiner i Tyskland. Læs mere om mærket her. Et andet populært tysk undertøjsmærker, som du finder hos Brund, er Schiesser, der har endnu flere år på bagen. Med rødder tilbage til 1875 er Schiesser blevet en institution i kvalitetsundertøj. Nikolaj indvilgede nok engang til at demonstrere, hvordan varerne sidder på. Denne første kortærmede henley er fra Merz b. Schwanen og den findes i blå, rød og meleret grå udover den råhvide nedenfor. En virkelig blød og lækker 100% bomuldsmetervare uden sidesømme og med god længde i kroppen. Nikolaj bruger normalt large og han prøver en størrelse 6. Her er den langærmede Merz b. Schwanen. Schiessers Karl-Heinz henleys er af en 100% bomulds ripstrik, som strækker sig en smule med brug. Den findes i en håndfuld farver, blandt andet 'dunkelbraun' og 'royal blau' nedenfor, samt en kortærmet udgave i henholdsvis sort og hvid. En ny model for denne vinter er Alois, som modsat de øvrige trøjer ikke har stolpe. Metervaren er super blød og af 100% bomuld og modellen kommer kun i farven her. En anden ny model er Heinrich, som er en smule tyndere end Karl-Heinz i metervaren og har en noget længere stolpe. Vi har ham kun i hvid.



Denim & Boot News in your inbox?

Receive news and updates about our products and releases.