Et nærmere kig på: PF Flyers Center Hi Black (Sandlot)
March 11, 2013

Som den eneste butik i Danmark - måske endda i hele Skandinavien - har Brund efter 2 år langt om længe fået PF Flyers Center Hi i
all black ("sandlot" kalder de selv farvekombination) ind i sortimentet. En lille personlig sejr for Henrik. Nogle har måske allerede hørt historien fra hestens (Henriks) mund, men det var faktisk PF Flyers der i sin tid startede LOB agency - den 'lille' sidegeschäft Henrik har kørende ved siden af Brund. Tilbage i butikkens spæde opstart ville Henrik gerne have Converse All Star i tre basic farver ind i sortimentet, men han fik et blankt nej. I stedet opsnusede han PF Flyers, som er et kvalitetsmæssigt overlegent alternativ til Converse, hvilket i høj grad appellerede til Henrik. Den banebrydende og patentede Posture Foundation indersål, som blev udviklet i 1933, giver dig en komfort du aldrig tidligere har kendt til fra gummisko som disse. Kom forbi og prøv den på og mærk forskellen!

Skofirmaet BF Goodrich var de første til at bruge den nye indersål i deres sko. Posture Foundation indersålen blev hurtigt en succes og i 1937 blev PF Flyers introduceret af samme BF Goodrich. I 1930′erne og begyndelsen af 1940′erne producerede PF Flyers sneakers, oxfordsko, støvler og hæle. Mærket havde stor succes i 50′erne og 60′erne, hvor PF Flyers var et af de største sneakerbrands i USA. I 1972 opkøbte Converse mærket, men solgte det senere fra igen. I 2001 overtog New Balance rettighederne til at producere PF Flyers (som havde været i dvale siden 1992) og to år senere blev mærket relanceret.

Prisen er overkommelige 700 kr. Videoen nedenfor er et herligt eksempel på hvordan PF Flyers blev markedsført gennem Jonny Quest tegneserien.
http://youtu.be/m1Q8WLdbFr4?t=6s
Share: