Hansen - Nyt mærke hos Brund
September 23, 2013

Det står utvivlsomt klart for enhver, der har besøgt Brund, at butikkens kerne er jeans og boots. Men selv den mest inkarnerede denimnørd vil på et eller andet tidspunkt i sit liv stå i en situation, hvor denim og arbejdsstøvler bare ikke går an. I harmonisk forlængelse af butikkens udvalg af pænere skjorter og håndsyede engelske sko er vi derfor også stolte af nu at kunne tilbyde et jakkesæt, som vi kan stå 100% inde for, og som passer ind i jeansentusiastens garderobe. Må vi introducere Hansen.
Hansen er grundlagt af den norske herboende designer Åse Hansen, som beskriver mærket som "et jeansbrand uden jeans". Inspirationen er hentet fra det tidlige 20. århundredes nordiske arbejdstøjsgarderobe, hvor holdbarhed og anvendelighed var i højsædet. Du kan læse meget mere om Hansen på
Denimhunters.





Skoene er Aldwych modellen fra
Loake og skjorte og slips er fra
Gitman.
Share: